Ladies Section generalforsamling 1.
oktober 2016

Vi har i år været 57 medlemmer i Ladies Section.

Vi har i år spillet i alt 25 matcher incl.
generalforsamlingsmatch.

Vi har spillet i 2 rækker, hvor vi har valgt at dele A og B
række hele sæsonen ved EGA hcp 21,0.

Vi har i gennemsnit været 34 deltagere. 16 gange har der
været spillet 9-huls match med 2 til 4 deltagere.

7. juni havde vi vores årlige match mod MS. Vi stillede med
32 kvinder, mod deres kun 30 mænd. Men desværre, bamsen forblev i blåt. De vandt
med 333 point mod vores 328 point. Men tæt var det ”ØV”.

14. juni havde vi by-turnering mod Juelsminde i Juelsminde.
De vandt ikke overraskende med 353 point mod vores 321 point.

17. og 18. juni var vi 29 damer afsted på ”weekend” tur til
H.C. Andersen golf på Fyn. En rigtig dejlig tur, med glade kvinder og godt
vejr. Weekend mester blev Bente Skov.

28. juni havde vi by-turnering mod Stensballe på hjemmebane.
Som det burde være, vandt vi med 315 point mod Stensballes 294 point.

Lørdag den 3. september var vi på dagstur til skønne Tange
Sø. 22 muntre kvinder havde en dejlig dag, med kun en enkelt byge.

Vi har igen i år været så heldige at have sponsorer til alle
matcher. Det har jo været så fint, men mindre kan også gøre det.

Vores motto har i år været ”Keep it simple”. Og jeg vil
gerne, på hele bestyrelsens vegne, sige tak for den positive opbakning, vi har
fået.

Til sidst vil jeg takke mine kolleger i bestyrelsen for et
dejligt og muntert samarbejde om årets opgaver.

Kirsten Myhre